Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan arbejder vi

Vi har Specialpædagogisk viden

I Specialbørnehaven Barnets Hus arbejdes der ud fra det fælles pædagogiske grundlag, med særlig fokus på børn i udsatte positioner. Vi har specialpædagogisk viden og metoder til at hjælpe barnet tilbage i trivsel og udvikling.

Det skal være godt at være barn i Barnets Hus

Selvom barnet har udfordringer og måske tidligere har haft negative erfaringer med det at gå i institution. 

Alle børn har ressourcer og har en stor værdi i verden. Det er den voksnes opgave at hjælpe barnet og skabe rummet, som gør at barnet kan udfolde sig og vokse. Vi ser bag om barnets adfærd og forsøger at forstå barnet indefra. Børnenes meninger og initiativer har værdi. Vi møder børnene med rolig, nærværende, venlig og støttende tilgang.

Den specialpædagogiske indsats i Barnets Hus bygger på en neuropsykologisk- og pædagogisk viden og vi har Marte Meo- metoden som en grundsten i tilgang til det enkelte barn. Vi har faglig viden om, at sociale interaktioner styrker barnets emotionelle udvikling. Derfor skaber vi aktiviteter, som både tager afsæt i børnenes leg/interesser og samtidig bygger på en klar ide om, hvad børnene skal lære og udvikle ved aktiviteten. Pædagogen indgår i aktiviteter med det enkelte barn, benævner barnets initiativer, støtter barnet og følger barnets interesser. 

Vi anvender Marte Meo- metoden til at styrke barnets vitalitet, lyst til kontakt, selvværd, selvregulering og koncentration. Dette bygger barnets indre kerne/fundament/JEG og støtter barnet i den alsidige udvikling og sociale kompetencer. En af pædagogerne i Barnets Hus er uddannet Marte Meo terapeut hvilket vi anvender i vores faglige udvikling samt til udviklingen af vores læringsmiljøer.

I Barnet Hus arbejder vi med en mentaliserende tilgang som er med til at øge barnets opmærksomhed på egen indre tilstand, giver den værdi og udvikler et sprog for tilstande, som barnet har behov for i fremtidig relations dannelse.  

Vi arbejder med sanseintegration i hverdagen inde og ude med en sjov og legende tilgang.